Bliv gladere og mere positiv med 3 (virkelig) enkle øvelser

Har du nogensinde tænkt på, at du kan blive gladere og mere positiv ved at gøre noget aktivt for at påvirke dit humør?

Så du bevidst skaber de bedste rammer for dig selv?

Gør noget for at få det bedre, få et mere positivt livssyn, træffe bedre beslutninger og få lettere ved at kaste dig ud i nye projekter.

 

Vi kan alle opleve indre modstand, blive ramt af dårligt humør og nedren følelser, der kan spænde gevaldigt ben for, at vi kommer i gang. Derfor vil jeg opfodre dig til at gemme artiklen her og tage den frem, når du trænger til lidt mental solskin.
Jeg (og forskningen) garanterer for, at det virker!

blive glad igen: 3 enkle øvelser til at løfte humøret på få minutter.

Er du klar, så laver vi øvelserne sammen 😊

#1 verdens enkleste yoga-øvelse

Sæt dig på en stol med rank ryg og mærk gulvet under dine fødder.

Træk vejret helt ned i maven – så din brystkasse løfter sig. Pust langsomt ud.

Træk vejret dybt 3 – 5 gange.

OG træk nu hver side af din mund op mod ørene og hold stillingen 😉
mens du trækker vejret helt ned i maven 3 til 5 gange.

Bonusinfo

Når du trækker vejret dybt og puster langsomt ud, sætter det gang i det parasympatiske nervesystem, der tænder for din afslapningsrespons, sænker dit blodtryk og niveauet af kortisol (stresshormonet)i kroppen.


Flere forskellige forsøg viser at smil, også dem du vælger aktivt, sætter gang i indre ro og glæde.


Den her lille bitte øvelse sænker ængstelse og negative følelser, øger din optimisme, følelsesmæssige kontrol og hjælper på smertelindring!

Så der er ingen undskyldning for ikke at prøve den af med det samme!

2# Jeg synger ikke, fordi jeg er glad; jeg er glad, fordi jeg synger.

Du tænker måske, at du kun synger når, du er glad – for ellers er der jo ingen grund til at synge!

Men det er der faktisk.

Bliv glad igen ved at synge.jpg


William Hall, der er Amerikas psykologis far fandt allerede ud af i 1880’erne, at vi kan simulere en følelse indtil den bliver virkelig. Sagt på en anden måde: Fake it till you make it!

Den gang mente man, at manden var bims, når han kunne sige sådan noget – og der skulle derfor gå mere end 100 år, før man afprøvede hans teori og fandt ud af at Hall havde ret: Du BLIVER glad af at synge.

Så bare frem med dit yndlingsnummer og syng med!

#3 Gør som Superwoman og bliv glad igen

Den her øvelse ligger der rigtig meget forskning bag, som jeg ikke vil gå i dybden med. Blot fortælle dig at åbne kropsholdninger som dem her:

giver dig en følelse af personlig magt, overblik og overskud.

Du kan lave dem på billederne her, eller du kan tage power øvelsen over dem alle: Superwoman pose!

Stil dig i bredstilling ud på gulvet sæt hænderne i siden, løft brystet og hagen, så du kigger skråt ud i luften. Træk vejret dybt og hold stillingen i 3 minutter. Øvelsen her dæmper usikkerhed og angst og kvitterer ved at skyde rolige og glade hormoner ud i din krop.

Øvelsen er en af mine favoritter, når jeg coacher i jobsamtaler og præsentationsteknik, fordi du kan lave den lige før, du går på. Måske bedst bag lukkede (toilet)døre, så andre ikke tror, du har fået pip som William Hall.

Du skal ha’ det godt. punktum!

At hjælpe mine klienter med at få det bedre, blive gladere og mere tilfredse med deres liv er mit største drive.

Alt for ofte suser vi af sted uden at mærke at skoen klemmer, maven snøre sig sammen eller bekymringerne hænger over hovedet som sorte skyer. Vi accepterer og glemmer at solen altid skinner over skyerne. Så sæt et æseløre på siden her og vend tilbage, når du har brug for lidt mentalt solskin.

Det er vigtigt både for dig og for dine omgivelser.

Artiklen er skrevet Marie Claire Andsager

Kærlig hilsen

Marie-Claire Andsager,
kommunikationscoach og specialist personlig branding.
Du kan læse mere om Marie-Claire her >>>


Vil du læse mere? De her blogindlæg tror jeg, vil være noget for dig
♥️

Bliv mindre selvkritisk – og nå flere (positive) resultater i dit arbejde >>>

Impostor syndrom: Jeg er bange for, at de skal se, hvor dårlig jeg faktisk er >>>

Eller prøv meditationen her >>>
Fred i dig’ den varer ca. 10 min. og er også god, hvis du er nybegynder